Vi står efter min bedste vurdering overfor i hvert fald 3 år med nedadgående realiseret trend i det globale aktiemarked. Det vil tage tid førend investorer har erkendt det uundgåelige, at det tidligere paradigme med 0% renter og fortsatte impulser via QE, ikke er foreneligt med hverken stabil inflation, stabil vækst eller et stabilt samfund.
Hvad gør investor i et scenarie, hvor eksempelvis en 5-årig investering i OMXc25 subjektivt forventes, at give det samme som en 5-årig statsobligation?
Måske 2% p.a i samlet afkast nominelt.
Se, i et sådant scenarie vil privatinvestorer være tilbøjelige til at søge den aktive aktieforvaltning (og ikke obligationen), lige såvel som eksisterende investorer i aktive fonde vil være tilfredse med, at der sidder en aktiv hånd og udnytter op-ned frem mod en ny ligevægt om 5 år.
Men, her er så akilleshælen i den aktive forvaltning, og som privatinvestorer aldrig har rigtigt har forstået. Nemlig,
Aktiv forvaltning i eks. danske aktiefonde er ikke aktiv i den forstand kunden tror, endsige forventer. En aktiv fondsforvalter forsøger som bekendt og stik mod teori og empiri, nemlig, at "slå" markedet - risikojusteret.
Dvs. forvalteren tager ikke risiko af og på med store ændringer i kontantandele eller beta på de underliggende instrumenter, da det jo blot flytter risikoen og afkastet tilsvarende, men ikke ændrer det risikojust. merafkast versus OMXc25. Som, er målet.
Det ses tydeligt af graferne, hvor privatinvestorer har købt 246 strategier i aktive danske aktiefonde med ÅTD, 1,3,5,7,10 år horisonter. En 10 årig periode med gældskrise, Corona, krig og inflationspanik.
70% af strategiernes afkast ligger inden for (+/-) 2%-point af OMXc25 afkast. 70% af strategiernes afkast ligger med en faktor 0,8-1,2 af OMXc25 markedsafkastet. Samme billede gælder på øvrige aktivklasser.
Havde forvaltere anvendt kontanter til risk-on risk-off havde grafen set helt anderledes ud, og ikke "normalfordelt". Bemærk, den aktive forvalter har andre årsager end den risikojusterede målsætning til at klæbe sig til indeks. Eks. angsten for at fejle og risikere rating og bonus.
Pointen er, at når investor køber en aktiv fond, køber de såmænd blot aktieindekset med lidt støj omkring. Det er positivt i den forstand, at investor så nogenlunde hvad han køber, men det er bare ikke den fortælling privatinvestorer har i hovedet eller måske ligefrem får fortalt.
For investorer i Pasningsordninger er der et investlag mere med en forvalter, der udvælger fonde og andele i fonde/kontanter. Her ved vi anekdotisk, at der heller ikke foretages risk-on risk-off.
Der er kun een måde at blive rig på de næste 3-5 år, og det er aktiv trade-off forvaltning af afkast OG risiko, ikke risikojusteret afkast.
At time op/ned er gennemsnitlig en 50% chance. Men, det er væsentligt mere end risikojusteret forvaltning, som i gennemsnit har 0% chance. Endda uden at flytte risikopælen til et nyt paradigme.
T
Comments