top of page
Søg
Thomas Peter Clausen

ECB MED NY "NO-LIMIT" QE - DU BETALER PRISEN!

Torsdag lykkedes det omsider at trække de korte styringsrenter på over 0%. Der skulle næsten 2-cifret inflation i gennemsnit i Eurozonen til for at det lykkedes.


I GENNEMSNIT!


Estland har over 20% y/y inflation. 20%!....Umiddelbart gætter jeg på, at Esterne er ligeglad med at de kun fylder 1% i beregningen. Det samme gælder de andre baltiske lande, og i øvrigt flere nyligt optagede EU lande fra Øst som Slovakiet med 13%. Særlig hårdt er de baltiske lande ramt pga. af energiafhængigheden mod Rusland, men også fordi de i lighed med eks. Slovakiet har et relativt stort forbrug rettet mod fødevarer i forhold til services som i de gamle og rigere EU lande.



Anyway. ECB hævede renten med 0,5% og dybest set ved vi ikke hvorfor. Hvor kom de 0,5% fra i forhold til enorm og asymmetrisk inflation i EU? At ECB ønsker lavere inflation står dog klart i deres egne 2023-2024 forventninger. Men, præcis hvordan det skal ske fortaber sig stadig i diplomatiske og politiske ord. Dog synes mainsteam fortolkningen at være, at BNP væksten skal angribes ovenfra for at lægge pres på priserne.


Og, mens det i manges ører måske lyder plausibelt, harmonerer det bare ikke med den brede bekymring om, at inflationen skyldes den enorme tapetsering af samfundet med penge de sidste 10 år. PENGE I OMLØB. I hvert fald kom der ikke eet spørgsmål om, hvor meget ECB forventer, at slanke (penge) balancen med, som følge af strammere penge (rente)politik.


Sandheden er desværre, at ECB ikke er herre over ’slankningen’ når de hæver renten, Der skal to til en tango men også en handel. Er likviditetsefterspørgslen høj i markedet, som den ofte er i krise, ja så bliver det svært at fjerne de likviditetsimpulser, som bekymrer måske ikke de professionelle, som elsker dem pga. stigende aktivpriser, men så resten af samfundet. Inflation er primært et tema for de "lavestbemidlede i samfundet".


Det mest interessante ved ECB's møde var naturligvis det nye instrument TPI, som markedet har spekuleret i længe. Modtagelsen i markedet var tilsyneladende en kende skuffende. Hvorfor? Fordi markedet havde sat næsen op efter et instrument med klart opkøbsmål, volumen, periode og eligibilitetsbetingelser.


Ingen af delene kom. Men til gengæld kom der en de-facto "Whatever it takes" retorik bare med andre ord - "no limit", hvis et land i Eurozonen oplever uhensigtsmæssig opdrift i statsrenterne (mod Tyskland) under ECB’s rentestigningscyklus. Altså primær adresse, Sydeuropa, om end ECB flere gange understregede at ALLE lande i Eurozonen er omfattet ligeligt.


Udover det slap ECB også ud af saksen med finansieringen af opkøbene, som på forhånd mindst var lige så centralt, som selve opkøbene. Ville ECB virkelig lave rendyrket QE i et højinflationsmiljø? På forhånd var parolen i ECB, at TPI ikke måtte kollidere med den generelle ’strammere’ pengepolitik. Altså, ren QE syntes ikke umiddelbart i kortene før mødet.


Men, med de sædvanlige små taktiske ord lykkedes det ECB at snige ren QE ind alligevel, trods likviditetsmæssig underfinansiering. Ny inflationsimpuls i manges øjne. ECB har således udmeldt at opkøbene, som skal være i 2-10årige statsobligationer, IKKE må sidde på ECB balancen i det de kalder 'PERSISTENT' time. Uden tvivl et nyt 'buzzword' i markedet.


Med andre ord 100% elastik i TPI rammen og dermed 100% fleksibilitet i opkøb, da også kriterierne for de enkelte landes TPI adgang bestemmes af ECB ad-hoc.


Hvad betyder det?


Nyt 'uendeligt' QE instrument, som sandsynligvis vil trække risikoen for store fald ned i bla. aktiemarkedet. Men, hvad andre lande nu siger til et instrument, der så tydeligt er designet til Italien med voldsom trade-off inflationsrisiko for hele EU, ja det må vi se. Lagarde havde i hvert fald travlt med at fortælle der var "fuldstændig" enighed i ECB's komitè. 3 gange sagde hund det. Det lugter af et fælt kompromis med de 0,5% og det lugter af storpolitik, afhængighed.


Her er den juridiske ramme for ECB i EU traktaten Art. 130.


"Neither the ECB nor the national central banks (NCBs), nor any member of their decision-making bodies, are allowed to seek or take instructions from EU institutions or bodies, from any government of an EU Member State or from any other body.


T

29 visninger0 kommentarer

Seneste blogindlæg

Se alle

Comments


bottom of page