top of page
Søg
Thomas Peter Clausen

FIRST NORTH BØRSEN KOLLAPSET ALLEREDE?

Det skulle være den nye mastodont inden for kapitalrejsning til mindre virksomheder med en klar og ambitiøs vækstplan.


Et eventyr for virksomheder og for investorer.


Men, foreløbig må vi konstatere, at First North med kun få år på bagen, i hvert fald er blevet et mareridt for langt langt de fleste investorer.


For medmindre investor har haft en endog særdeles heldig hånd med IPO-udvælgelsen af et eller flere af de 29 nye selskaber de sidste 3 år, er vinderne kun de, der har formidlet transaktionen til børsen samt andre der lever af at distribuere budskabet ukritisk om den næste store stjerne på den danske aktiehimmel.



Den sidste uges negative nyheder med #OrderYoYo's nedjustering og #Spenn's tilbagekomst på First North har hamret endnu et stort søm i den kiste der allerede var på vej i graven.

Således har en ligevægtet portefølje af 44 FN selskaber siden oktober 2018 samlet leveret -23% i afkast med OMXc25 oppe med 85%. Det er endda uden de udbytter, som må antages at være i OMX favør. Porteføljen rebalanceres dagligt på lukkekurser uden omkostninger.


Antager vi en ny ligevægtet portefølje men, hvor investor ved alle IPO's køber sig ind (rebalancerer) på udbudskurs, så ser det en anelse bedre ud. Her er afkasttabet kun -10%. Få meget succesfulde IPO's dominerer gennemsnitsafkastet. Medianinvestor har på IPO's fået under 4% i afkast på 1. dagen med enorm risiko.


Hvad er problemet umiddelbart?

Det er tror jeg er enkelt. Der er simpelthen ikke sammenhæng mellem budskaber og værdi og mellem udbudspris og værdi. Man kan ikke lægge noget i overtegninger i et frådende marked for private investorer der typisk ikke bruger 10min på prospekt eller sparring med professionelle.


Derudover er der desværre et strukturelt og forstærkende problem med, at en ny industri på SoMe agerer nyttige idioter i forhold til distribution af budskabet. Endeløse sider med ukritisk materiale ( reklame) for en ny IPO og selskabets herligheder. Typisk personer der end ikke er uddannet i finansiering eller økonomi men som heller ikke behøver det da de blot stiller de spørgsmål til relevante selskabspersoner som selskabet selv har dikteret. Det er 100% reklame, men fedtet ind i et SoMe miljø, hvor eksempelvis en administrator har opbygget et navn overfor 20.000 mennesker.


T



8 visninger0 kommentarer

Seneste blogindlæg

Se alle

Comments


bottom of page