top of page
Søg

HVORFOR ER DANMARK SÅ LANGT BAGUD MED INDEKSFORVALTNING?

Et aktivt porteføljevalg i en aktiv-passiv kontekst betyder at handler løbende i en fond eksempelvis pga. ændringer i indeks, emission eller indeks er givet ved en "holdningsneutral" regel.


Filosofien er selvsagt at markedsprisen til hver tid afspejler den bedst mulige holdning i et konkurrerende marked mellem millioner af aktører herunder programmerede digitale aktører.


Udbredelsen af passive fonde er vokset markant i udlandet, og i USA udgør de passive fonde over 50 pct. af markedet.


Til gengæld halter Danmark. De passive fondes markedsandel blandt aktiefonde voksede fra knap 15 pct. af formuen i begyndelsen af 2015 til 20,6 pct. i 2020 (se kilde). Så på trods af denne stigning er de passive fondes markedsandel fortsat væsentligt lavere end i udlandet.


MULIGE FORKLARINGER:


Lad os starte med en ikke-forklaring: Det kan ikke skyldes systematisk særlige aktive evner i det danske marked for aktier, da de danske forvaltere i så ville have taget hele verdenen med storm. Derudover, og det er det centrale argument, så havde vi ikke haft så få udbydere af danske aktier som indeks.


Figuren illustrerer dette: Den væsentlige fysiske hindring for udbredelsen af indeksforvaltning. Ud af de 50 udbydere af kapitalforvaltning har blot fem (5) udbydere danske aktier på produktpaletten. Trods, vi ved, at private har "home-bias" og særligt i aktier, trods, at 25 aktier i et indeks er et usædvanligt billigt produkt at sætte op.


Et indeksprodukt i OMXc25 er nemlig IKKE en ETF med alverdens kritiske øjne på den relative afvigelse mod index.


Der er såmænd masser af luft til "fejl" i index "forfølgelsen".


Mest spektakulært i tabellen er, at giganter som Jyske Bank, Nordea og Formuepleje HELLER ikke tilbyder indeks.


HVORFOR UDBYDES DE SÅ IKKE?


Se det er det interessante. Hvis kunden spørger banken selv eller læser på www. anføres det, at de ikke TROR på indeksforvaltning.


Her er den nok mere sandsynlige forklaring:


De behøver ikke at gøre det. Udbyde indeks. Aktive fonde er ikke for professionelle, men for private som vi ved fra forskning er immobile. Dvs. kunder har et "bindende" loyalitetsforhold herunder tillid til banken.


Det gør sig gældende på indskudssiden, lån og altså formuepleje.


Kunder i al deres produkt- og markeds usofistikation retter ind efter bankens "overlegne" saglighed.


Så hvorfor skulle Føtex udbyde en Romkugle til 10kr, hvis de kan sælge den samme Romkugle til 15kr i fraværet af "sofistikerede" forbrugere, kunder.


En aktiv aktiefond og en passiv pendant er samme produkt i den forstand, at den "aktive hånd" ikke forventes at kunne tilføre merværdi - hverken i morgen eller om 30 år.


Kun "prisen, omkostningen" er forskellen. Systematisk over tid.


For at overkomme den dyre barriere qua loyalitetsforholdet bør kunder altid lægge deres formuepleje i udbud. Nøjagtig som kommuner og regioner gør det med stor succes via en fast EU skabelon.


Kilde:Finanstilsynet.dk"Investeringsfonde - Markedsudvikling 2019-2020"




T

98 visninger

Comments


bottom of page