Jeg skriver jo som i ved sædvanligvis afbalanceret og pragmatisk. Nu bliver jeg dog nødt til at trække den skarpe kniv frem.
For, at der virkelig forskel på inflationseffekten, som er argumentet, på privat og off. finansiering af 'merregningen'? Her er hvorfor det er økonomisk nonsens det som Regeringen fortæller, og at argumentet nærmere er, at Regeringen ønsker at outsource kreditadministration og bøvl efter "varmecheck" og Corona belastning.
HERE IS THE DEAL - DET VI VED FORELØBIG Regeringen vil løse den økonomiske krise med kreditter på energiregninger. Vi må også forstå, at kreditterne (foreløbig) på 45mia. skal udgå fra de private energiselskaber, som altså skal agere finansielle institutter i en ikke defineret periode fremadrettet.
Hvad dette setup giver af udfordringer i forhold til EU og energi/finans sektoren interesser mig egentlig mindre. Til gengæld er det som sagt inflationsargumentet der er interessant .
Et argumentet der anfører at så længe det ikke er staten, der direkte finansierer merregningen, ja så skabes der ikke inflation. Derfor peger pilen nu mod andre kreditgivere, nemlig de stakkels energiselskaber, inflationsbaroner, der nu lægges ned i administration og sikkert endeløse politianmeldelser fra Finanstilsynet som de bør underlægges med udlån over tid måske på 200mia.
Men, om et energiselskab køber Statsobligationer til at finansiere Statens betaling til Husholdninger, eller køber "Husholdningsobligationer" direkte er fløjtende underordnet. Effekten er (stort set) den samme på flow og balance. Regeringens argument holder ikke.
Case 1: Off. 5-årig Statsobligationsfinansiering af merregning:
Staten udsteder for 45mia nye 5årige statsobligationer. Disse købes ved tilfælde af den danske private energisektor (kassekredit i eksemplet i figur). Staten overfører nu de 45mia til private husholdninger som dækker 1:1 merregningen. Husholdninger får 45 mia. kontanter og 45mia gæld. Kontanterne betaler merregningen. Staten for 45mia fordring og 45mia obligæld (til energiselskaber). Alt stemmer på balancen, som er kreditpustet op hos Stat og husholdninger.
Case 2: Privat 5 årig "Husholdningsobligations (HH)" finansiering af merregning:
Energiselskaber køber for 45mia nye 5-årige HH obligationer (gæld). Der overføres 45mia til private husholdninger som dækker 1:1 merregningen.
Hvad er forskellen? Ingen udover Statens mellemrolle i Case 1. Men husholdninger får 45mia i kassen finansieret af enten Stats- eller HH obligationer.
Er de 45 mia. inflationære når de knap når de ikke ramme kontoen? Ja sandsynligvis trods af at impulsen kommer via en likviditetseffekt og ikke formueeffekt.
Men pointen var at Staten kan gøre alt arbejdet uden at besværliggøre energisektoren med administration og bankdrift.
Nettoeffekten er den samme.
T