Det kunne umiddelbart lyde som de røde markedsbevægelser og måske særligt dem, der kan komme skulle det vise sig i 2023, at centralbankerne fik ret på renteretningen og ikke markedet.
Centralbanker har altid en overhånd i det spil da de såmænd i sidste ende selv bestemmer renten. Det kan de fordi de har uendelig adgang til seddelpressen og de-facto uendelig adgang til statsobligationer.
Men, trods denne mulige konfrontation mellem på den ene side markedets subjektive forhåbning om en tilbagevenden til det "Gyldne Formueregime" med #QEZIRP fra 2009-2021, og centralbankernes objektive handling, ja så kan slutresultatet for investor gå begge veje.
Med lige sandsynlighedsvægtet afkast.
Problemet ligger et helt andet sted. Det samme sted som det gjorde i sidste år og for 20 år siden.
Private investorer søger stadig mod banker som udbyder produkter med forskellige niveauer af aktiv forvaltning, som indeholder markedets prissatte afkast/risiko forhold, men med konstant negativ drift i form af omkostninger.
Ikke ulig Casinoet, der også trækker 2-3% ud af formuen over tid. Forskellen ligger dog i at på Casinoet har du ikke rentes-rente effekt af din omkostning. Det har du i investeringsprodukter. Som jeg skrev i får så har den nye lovgivning #PRIIPS IKKE rettet op på det.
Med PRIIPS kan forbrugere nu orientere sig på mere fair vilkår i varedeklareringen, men ikke mere simpelt. Så vi er lige vidt.
Noget helt særligt i DK er #PrivateBanking (PB), hvor kunden henvender sig med alt mellem 1mill til 1mia., og får 2-delt pleje af de underliggende produkter.
MEN, PB har en omkostningsstruktur OVENPÅ de underliggende synlige fondsomkostninger. Den struktur kan ovenikøbet inkludere risikoincentiverende performance fees.
Det som gør PB, som er en kerneforretning i de danske banker særligt, at de som måske den eneste branche ikke offentliggør priser.
Mao. det helt centrale aktive investeringslag OVENPÅ de underliggende (aktivtforvaltet) aktie-obligationsfonde er der ingen konkurrence på. Heller ingen lovgivning vedr. oplysning om priser.
Tag eksempelvis Spar Nord, der velkommer kunder med fanfare og såmænd også ligger et dokument "Pris på Private Banking" ud. Når man så åbner dokumentet er der 50 kundefordele ved at bruge Spar Nord, herunder billigere kreditkort, boliglån, præsentationer og rabat i Jomfru Gade.
Ikke EET eneste ord om prisen på produktet. Til gengæld er historiske afkast der er lagt ud på "Puljeinvestering" ex-omkostninger. Hvorfor?
Det gælder ikke kun Spar Nord, men alle danske PB udbydere. De offentliggør ikke priser og undgår dermed konkurrence på denne mørkelagte institutions præmisser, hvor kunder qua faglig forudsætningsløshed ikke har nogen reel forhandlingsevne.
Så mens den nye #priips faciliterer mere fair sammenligning SKULLE kunder mod forventning åbne et sådant teknisk dokument, er konkurrencesituationen uændret.
På fondsniveau og ikke mindst PB niveau.
T