Søg

JYSKE BANKS STORE FUSIONSNUMMER GENNEMFØRT

Ud af ca. 40 fonde har Jyske Bank nu fusioneret 6 tidligere udmeldte aktiefonde ind i een ny frisk bæredygtig fond. Derudover er 'Jyske Favoritobligationer' også fusioneret. Men ind i en ny obligationsfond. Ialt 7 fonde.


Jeg har målt 40 fondes afkast versus deres respektive benchmarkafkast (som opgjort på hjemmesiden) på hver enkelt fond og løsning i pension, siden deres respektive åbninger for 5-10-20 år siden.


Det fremgår af grafen, at kun 3, de blå, har leveret værdi til kunden. Nu er jeg endda tidligere professionel obligationsnørd, så jeg ved hvorfor netop de 3 er i plus. Det er fordi en realkredit portefølje i fondene måles mod et statsobligationsbenchmark. Da det her er rene afkastmålinger, svarer det til at sammenligne aktier mod obligationer på afkast.


Det som er yderst interessant i forskning, er det indirekte lukkefænomen, som vi ser repræsenteret med de 7 røde markante afkasttab. For disse 7 fonde eksisterer ikke mere i databasen og således heller ikke i den 10-årige analyse jeg tidligere på ugen har lavet. Trods, at de blot lige er lukket og altså i virkeligheden HAR 10 års historik.



Det kræver ikke den store regneeksamen at gennemskue, hvad der sker med Jyske Bank's gennemsnitlige performance når disse 7 fonde stryger ud af data. Pludselig står faktisk ikke bare Jyske bank væsentlig bedre, men også hele den aktive forvaltning i Danmark, da de her grumme tal forsvinder i gennemsnitsberegningerne.


En kunde, der i dag i Jyske Bank får udleveret en liste/brochure over afkast på fonde, ser altså ikke historien unbiased. Om 2 år er det såmænd også glemt i branchen og i medierne. Hvem husker de negative 30%-point 'BIL Danske Aktier' 2019 fjernede fra oversigten på Morningstar. Det svarede til næste 1-1,5% i gennemsnit på danske forvaltere. Nok til at ændre konklusionen mellem aktiv og passiv medmindre man kender historikken om de døde/lukkede fonde...


Bemærk: Jeg har intet mod aktive fonde, blot umoralske tiltag. Tallene er fra tidligere i år, hvor fusionsarbejdet startede.


TPC


10 visninger

Seneste blogindlæg

Se alle