En god tommelfingeregel i finans er man, som investor på enten aktivsiden (evt. fonde) eller passivsiden (lån), skal være særdeles på vagt over for bankernes reklamer og marketingskampagne generelt.
I særdeleshed når det handler om tilskyndelse til at investere i et produkt, eller som her, omlægge et lån. De-facto er lån også en investering. Vi kalder det bare ikke investering. Der er dog blot et fortegn (-) til forskel. Effekten på investors formue er dermed også en funktion af begge typer investeringer på aktiv- og passivsiden på investors personlige balance.
Banker har massiv interesse i at få låntagere til at omlægge, da omkostningerne (risikofrie indtægter for banken) her er væsentlig større end ved eks. kapitalforvaltning. Een omlægning af låntagers 2 obligationer (en spændhandel) løber snildt op i 1-2% på lånestørrelsen målt i kroner.
Det betyder desværre også at vi har set enorm forvirring i mediebilledet de sidste måneder, fordi bankerne kommer med forskellige udmeldinger om at man SKAL omlægge, eller SKAL, hvis du har den og den holdning til fremtidens obligationskurser.
Men, den værste fejl derude, som også måske er direkte vildledende er, at låntager får en gevinst ud af omlægningen - her og nu vel at mærke. Nogen har endda skrevet risikofri gevinst på 50% i nogle tilfælde. Danske Bank i Finans.dk ved kontantindfrielse.
Og, det er altså nonsens. Låntager får 0.00 kroner gevinst ud af omlægning trods, at lånet er faldet 30% i markedsværdi. Hvorfor? Fordi værdien ikke har noget med omlægningen at gøre. Den kom som følge af den tidligere lånedisposition. Til gengæld tabes på omkostningerne. Risikofrit endda.
Om man kan få en gevinst ud af omlægningen afhænger derimod af den ukendte fremtid. Låntager agerer almindelig obligationsinvestor i et efficient marked. Køber/sælger den indfriede/udstedte nye obligation.
Herunder er et eksempel med Hr. Jensen, der har omlagt sit lån og håbede på en formuegevinst på balancen (egenkapitalen). Han skifter 0,5% 2053 ud med en ny 5% 2053. Begge med afdrag. Vi ser bundlinjen. Nemlig et tab op 25.000 kr, som er bankens omkostninger.
Nu har Jensen så en ny låneportefølje, nemlig med en højtforrentet 5%, som kun giver mening, hvis renten brager ned igen og Jensen får omlagt i tide. Uagtet den lavere nominelle mængde. Det er den effektive rente det handler om og ikke kuponrenten. MEN lige præcis de fair sandsynligheder i det tilfælde, er jo indpriset i markedet. Så Jensen er bare alm. aktør i markedet sammen med de professionelle.
Så i bedste fald er bankernes kampagne et udtryk for en særdeles aktiv og markedskontrær holdning til renten for 1mill. af låntagere. Det kan man naturligvis undre sig over, når den aktive forvaltning på mindre efficiente aktier bærer præg af særdeles ydmyge skridt i forhold til markedet.
T
Comments