Dagbladet Børsen har samlet en historie op her fredag, der også cirkulerede i vores forum i går omkring risikoanmærkningen på Hedgefonden Atlas Global Macro, #AGM.
Karsten Engmann Jensen fra #Pengeministeriet kunne således i går distribuere et offi9cielt faktaark over fonden inklusive risikoanmærkning 4 på en skala fra 1-7. Tilsyneladende kun mellemrisiko og lavere end aktiefonde med 6-7 stykker i risiko.
At ingen, heller ikke undertegnede, havde bemærket det før er naturligvis ikke ok. Det er dog ikke (nødvendigvis), hverken en fejlberegning eller manipuleret beregning.

Risikoen på 4 som svarer til en Kreditobligationsfond i UCITS regi (High Yield), er nemlig teknisk udmøntet på en såkaldt AIF-PRIIPS skala og ikke en UCITS skala. For AGM er IKKE en UCITS, men en AIF fond, der opererer med helt anderledes højere risikoniveauer på eks. gearede certifikater med risiko +80% (5xaktier). Men skalaen er stadig 1-7.
Det betyder, at man sammenligner æbler og bananer på tværs af UCITS fondes risici og AIF Fondes ditto. Det grimme er selvfølgelig at det er de risiko=4 der cirkulerer blandt private investorer, og sammenlignes med eksempelvis en almindelig dansk aktiefond med risiko 7 (UCITS).
TPC
Comments