top of page
Søg
Thomas Peter Clausen

NU 4% LÅN -ECB'S KOMPAS I KRITISERET REGIME

Opdateret: 14. jul. 2022

4% kupon på 30 år med afdrag var der ingen finansielle eksperter eller økonomer der havde forudset for blot 1 år siden.


Det er intent mindre end et fundamentalt skifte eller opgør mod den nyere pengepolitiske og konjunkturmæssige mainstream opfattelse, hvor så høje renter ikke burde være muligt.


ZIRP regimet (0-renter) blev gradvist etableret og manifistret i markedet efter 2008 og løbende teoretisk funderet i forskningen, som sneg sig ind i de globale centralbankers reaktionsfunktioner.


Ganske vist udskældt forskning.


Med andre ord, har centralbanker i Vesten siden 2008, særligt FED og ECB, adopteret et framework, hvor 0-renter faktisk er det normale og som er foreneligt med balanceret økonomi på de store aggregater som vækst og inflation.


Den styrende "0% - realrente" i dette framework kaldes den neutrale rente, ligevægtsrenten eller mere populært R*.


Virkeligheden er nu en anden, og tiden må vise om renterne er ved at finde et nyt stabilt nominelt eller realt niveau, hvorved hele det nye paradigme med 0-renter altså blot var en stor motor for bobler i globale aktiver, kun ventende på at sprænge.


Personligt er jeg stærkt bekymret for denne ændring, da det genererer mistillid til centralbankerne der hoppede med på dette nye omdiskuterede teoretiske framework.


Vi så det lidt da aktiemarkedet steg massivt efter sidste FED udmelding men faldt tilsvarende allerede dagen efter.


Dybt i ECB's ny-keynesianske tankegods er en tyrkertro på at 0-renten er tæt på den "rigtige" rente, hvorfor altså det er galopperende inflation i dag der er ude af trit.


Ikke ECB.



Det er en fair, også videnskabelig holdning, men ECB leger med deres troværdighed og særligt lavere socialklassers købekraft.


Desværre har ECB valgt at kaste aben ud til de forskellige EU regeringer, som nu skal reagere på inflationen med finanspolitiske tiltag.


Personligt tør jeg ikke tage væddemålet på denne nølende globale centralbank regimebesættelse.


Jeg er i kurv med Deutsche Bank som ser styringsrente på 5-6% i USA før inflationen bankes ned på 2% niveauet.


Det betyder 20-30% ned i globale aktier. Hvordan det? Det er bare at dekomponere effekten af renten på aktiers afkast de sidste 10 år.


Minimum.

31 visninger0 kommentarer

Seneste blogindlæg

Se alle

Comentarios


bottom of page