Søg

PRIVATE BANKING I DANMARK – "HOLISME" OG MONOPOLISTISK ADFÆRD

Opdateret: 31. jan.


De seneste 10 år er omkostningerne raslet ned på globale fonde i investeringskategorierne aktiv og passiv ("Indeks"), som følge af muligvis det strukturelle kollaps i den nominelle rente, og deraf forventede nominelle bruttoafkast på eksempelvis obligationer og aktier.


Mere sandsynligt er det dog, at ÅOP-faldet skal tilskrives det systematiske pres fra tsunamien af ETF produkter, der nu er nået ud i hvert et lille hjørne af (investerings) universet med 100% diversificerede Lav-ÅOP løsninger.


Så, hvor ETF'er for 10 år siden replikerede investeringsfondenes univers, er det nu ETF'erne, der inspirerer og går forrest på emner som faktor, tema, (inverse) gearing, klima og Krypto.


Om end ETF produktet ikke endnu for alvor har fået fat i danskerne og vores depoter, ses den faldende ÅOP tendens også på (de fleste ) investeringsfonde i Danmark. Gennemsnittet er i hvert fald faldet pænt på prestigeaktivklasserne 'Globale Aktier', 'Danske Aktier' og 'Danske Obligationer',


Men, faldet kunne have været væsentlig større, havde det ikke været for den produktdifferentiering, der stadig foregår imellem særligt de aktive fonde i Danmark. 25 aktive danske aktiefonde og 25 forskellige strategier, benchmark og navne. Altid et kommunikativt smuthul for den relativt dårligste, og til stor ugunst for private investorer. Men, i det mindste er ÅOP officielle og let tilgængelige for alle.


The Rise of Private Banking

Ud af det systematiske ÅOP-pres på fondene, er vokset en enorm industri kaldet Private Banking. En industri KBH slipsedrengene, herunder undertegnede, overbærende fniste af for bare 10 år siden i #AssetManagement.


"Amatører med slipsenål og overskæg i Midt- og Nordjylland".


Det gør man ikke længere.


Det gør jeg ikke længere.


For i Private Banking divisionen, hvor privates opsparinger forvaltes og rådgives, gælder helt særlige og lempelige konkurrenceforhold, fordi bankerne har kunnet indrette produktudbuddet så elegant, at de tilsyneladende kan omgå lovgivningens strenge krav til forbrugerbeskyttelse i prisfastsættelsen (af ÅOP).


Hvorfor?


Fordi ÅOP I Private Banking er den årlige omkostning på, eller i, en bilateral aftale mellem kunden og banken. Og, hvad der står i disse kontrakter er åbenbart så ustandardiseret, at ÅOP ikke kan oplyses nogen officielle steder til sammenligning. Heller blot ikke som indikation på eksempelvis en 'Global Porteføljeforvaltning med benchmark MSCI World'. Kun ved at møde op fysisk i et rum med to sælgere eller rådgivere kan kunden få nogle priser.



Jeg har lavet en lille stikprøve i branchen for evt. at underbygge hypotesen om fraværet af officielle priser. Private Banking i Nykredit, Danske Bank, Formuepleje, Nordea Bank, Sydbank, Jyske Bank, Spar Nord og Ringkøbing Landbobank, har alle det tilfælles, at de kan det hele på hjemmesiden, men til gengæld ikke vil hverken oplyse, eller blot indikere et prisniveau. Heller ikke historiske afkast på benchmarkporteføljer fremgår.


Der er 0.00 information. Det er primært telefonmure til sælgere der fremgår. Og dem er der virkelig mange af.


Spar Nord tilbyder til gengæld officielt, og særlig eksklusivt for nye kunder, en perlerække af introgaver. Det omfatter bla. 'VIP Mastercard1000', 'Rejseforsikring til favørpris', 'lave renter og lave omkostninger'. De lave omkostninger lyder interessant i analysens sammenhæng, men ved nærmere undersøgelse, viser det sig at det blot gælder boliglån. Så heller ikke brugbar ÅOP information der om Private Banking ydelsen.


Lugter det af aftalt spil? Fraværet af ÅOP på hjemmesiderne? Måske. Det er i hvert fald meget behændigt at kunne sætte prisen selv overfor forudsætningsløse private kunder i et fysisk rum alene med svag konkurrence udefra. Det er svær monopolisme.


Men, hjemmesiderne er prydet med andre typer priser. Nemlig, for 'Bedste Bank' i kategorierne, hvor det handler om service, MASH middage og julekurv til familien. Ikke resultater mod kundens ETF alternativ. Ingen afkast kommer altså ud af huset. Heller ikke til kommiteer, der indstiller branchepriser.


Private Banking er et mørkt og lysfølsomt rum.


Behøver jeg nævne Jyske Bank, der i 2021 kørte en lang kampagne for netop sådan en servicepris på samme tidspunkt, som man i øvrigt lukkede 7 aktive fonde pga. dårlige resultater. Fonde, der sandsynligvis også har været at finde hos Jyskes kunder i Private Banking afdelingen.


Holismen og den Sorte Boks

Generelt, er der på bankernes hjemmesider en ubegrænset kærlig omfavnelse og bestikkelse af kunden og kundens samlede økonomi. Alt sammen præsenteret på tværs af hjemmesiderne med produkter så tilpas varierede og heterogene, at kunden ikke kan sammenligne, endsige vurdere om den enkelte bank skal anvendes. I hvert fald ikke før kunderne siger ja til det de-facto forpligtende fysiske møde over en kop kaffe.


I gamle dage kaldte vi Private Banking's mange indpakkede ydelser for 'Black Box'. I dag er der en stigende tendens til at bankerne kalder det noget mere fancy.


Nemlig, ”Holisme”.


Og, her skulle man måske tro, at det var en af de mange nyansatte Cand.Comm'er, der har været på spil. Men, det er faktisk nok en økonom.


For holisme (se eg. Nordea Bank) er lige præcis det udtryk, der kan holde Konkurrencestyrelsen fra døren. I hvert fald, hvis det er troværdigt. Nyttesummen af de enkelte ydelser er mindre end helheden.


En direkte uppercut til #Konkurrencestyrelsen og kunderne, der med Holisme kan se

Private Banking fortsætte med at sammenstrikke, lave "reverse engeenering" og sælge komplekse bilaterale aftaler ('helheden') uden lup på kundens afregning. En afregning, der i sidste ende som minimum består af en officiel ÅOP fra fonde (lag 1), en uofficiel ÅOP fra rådgiverforvaltning (lag 2) og et potentielt uofficielt afkastvederlag (lag 3).


Og, her er måske hele Private Banking's eksistensgrundlag bundet op. Bankerne kan hver især agere svært monopolitisk, fordi prisfølsommen er meget lav, jf. de manglende muligheder for at sammenligne kontrakterne. Derfor er Private Banking konstant også et oplagt sted at placere lavere omkostninger (indtægter) fra andre steder i banken.


Men, er produktet da netop ikke komplekst og prisfastsættelsen kundespecifik?


Nej. Hvis der overhovedet er andet end formuepleje, så er det en række af simple ydelser med hver deres simple pris. Men, det er formueplejen Private Banking handler om. Det fremgår tydeligt på hjemmesiderne. Hvorfor så ikke i det mindste sætte en pris på nettet for formueplejedelen. Et interval måske.


For hvis man kan sætte ÅOP på en fond kan man også gøre det på et lag eller 2 mere. Her lyder modargumentet så, at også formuepleje er væsentligt differentieret. Svaret til et er, ja, det er korrekt i det omfang banker anvender egne aktiver bankprodukter. Så er der pr. definition forskel mellem to porteføljer. Ellers ikke.


Et anden argument er, at kunder gerne vil have afkastvederlag som evt. som erstatning for ÅOP. Svaret er her. Det tvivler jeg stærkt på er tilfældet, hvis kunderne vises den simulerede uafhængige pris på en sådan ordning, som i øvrigt er lagt i graven i #UCITS/#AIF), men altså ikke i den mindre regulerede Private Banking's investeringslag.


Kan kunden ikke til hver tid gå fra bank til bank? Som i Netto versus REMA1000? Jo, men det får han ikke noget ud af. Netop pga. differentieringen helt nede på porteføljeniveau og henvisning til forskelige historiske forvalterresultater, nye dygtige forvaltere etc. etc.


Bottom line: Private Banking ydelsen er standard. Ikke mindst formueplejen. Men også Mastercard’et, forsikringen, brunchen, gratis WIFI og vin.


Så, er det for meget forlangt, at kunder kan se, at PB ydelsen koster 2,5% og op til 5% på 100% egne aktiefonde? Kunder kan trods alt selv købe 4 globale ETF’er eller henvende sig til uvildige finansielle formueeksperter, som #NeptoonInvest for 0,38% om året. Inklusive ETF produkter, kurtage og digital forvaltning. En 40 årig kunde i PB på den billige løsning med i dag 20mill. har ca. 50mill. ved 75. år. Derimod med eg. Neptoon Invest har han 100mill. Det er så også uden VIP Master1000.


Er det for meget forlangt, at bankerne nu skriver, at afkastvederlag er et kompliceret optionsprodukt, som nu er delvist nedlukket af myndighederne. Er det for meget forlangt at potentielle kunder har adgang til officielle historiske resultater, der er uafhængigt beregnet?


Det tætteste vi kommer på det med offentliggørelsen af Private Banking afkast i forhold til kundens alternativ, var da Danske Bank for 1,5år siden udsendte, at de havde leveret ca. 1% mere end kunden i gennemsnit målt over alle kunder i 20 år. Imponerende resultat. Måske verdens bedste i virkeligheden. Det viste sig da også hurtigt, at det var Danske Bank's egne beregninger af egne særdeles kommercielt følsomme afkast. Det er sådan mit firma kan gøre. Men Danske Bank der sender resultatet ud til 2mill kunder og 2mill yderligere danskere? Endda med uendelige ressourcer til eksterne konsulenter?


Men herregud, er det ikke bare penge fra de rige til de rige? Nej, sådan var det muligvis engang. I dag slippes kunder ind med 2-3mill. Og i Pension er det trods alt i antal dem der er flest af. Så det er helt "almindelige" lønmodtagere med lidt millioner på før-skatte kistebunden, der klippes som får i Private Banking pga. mangel på konkurrence. Pga. bankerne selv kan sætte prisen.


God dag


ADMIN


150 visninger