top of page
Søg

SKAL DANSKERE NU OMLÆGGE DERES 30-ÅRIGE LÅN PÅ KURS 60?

VI er er igen hvor vi var i starten af marts. Foreløbig bundkurs i de populære 30 årige lavkuponobligationer, som qua real-systemet unikke "matching-design", kan opkøbes i markedet af låntager som dermed altid defacto har en “kort” DKK position i OBLIGATIONENS kurs x NOMINEL i LÅNET. Låntagere med kuponer 0,5-2,5% og udløbsår '47-50-53 bider nok lidt negle for tiden i takt med deres gearede skattefrie nettoformue blæser op og ned med rentens udvikling. Men mon ikke også de flere end 250.000, der allerede HAR omlagt for historisk høje ca. 400mia (mangler Q4 tal) primært ind i højkuponer i 2022 kigger lidt med. 400mia opkøb og mere end 400mia nyustedelse til at finansiere ikke bare DKK opkøbet, men også forbrug og bankgældsreduktion ved at genudnytte LTV loftet på 80%. Sidstnævnte gruppe har ifølge NATBANKEN "hoppet" med på omlægningen ved ca. 18% gns kurstab på lavkuponer. Eks. fra 99 til kurs 81. Det gode spørgsmål er stadig i dag hvorfor egentlig Danmark bredt hoppede med på vognen og sikkertys forsætter? Jeg spørger ikke retorisk fordi kursen er faldet til nu 60, men generelt investeringsstrategisk. Omlægger du for DKK 1mill. Mærsk B aktier til Vestas, gør du det typisk fordi du vurderer Vestas kommer til at skabe et relativt højere afkast end Mærsk B FREMOVER. Samme logik, gælder selvsagt for handel med obligationer. For låntager og for investor såfremt de altså har samme DKK +afkast ønske: Private har i 2022 købt for 400mia. lavkuponer og solgt (fået udstedt) primært højkuponer istedet fordi man forventede renten skal falde tilbage ned i 0%-regimet igen. Det er den eneste logik. Modparten? Det er de prof. investor som altså har SOLGT 400 mia lavkupon og selv købt de nye 5%-6% i DERES forventning om højere rente, eller uændret. Så hvem får ret, prof eller privat? Ingen ved det. De eneste vi ved er at vi er særdeles usikre på det langsigtede naturlige renteniveau. Men, hvor kommer egentlig den låntager renteselvtillid fra, som en prof. forvalter kun kan misunde? Bankerne mener IKKE de lange renter skal tilbage på 0% som for 3 år siden. Tværtimod. Jeg vil godt med min erfaring gætte på, at for 99% af "omlæggere" var deres subjektive rentefaldsscenarie IKKE motivationen for omlægningen. Det var og ER derimod den markante og sponsorerede bankdrevne fortælling om "RESTGÆLDSGEVINST VED OMLÆGNING" (se vedhæft eks.). Men "restgæld" er blot ANTAL STYK obligationer, som antal Vestas aktier. 'Restgæld' har enhed # og er IKKE gæld i DKK. SÅ: GÆLDEN I DKK ER IDENTISK 1SEK FØR OG 1SEK EFTER OMLÆGNING. ALLE TABER PÅ SELVE OMLÆGNINGEN PGA OMKOSTNINGER TIL BANKER Pointen nævnes også i NATBANKENS udgivelse, hvor det fremhæves, at de ikke-omlagte har samme DKK formuegevinst som de omlagte. Er du uenig kan du tænke over om du før er blevet rigere ved at købe 500 Vestas aktier til kurs 200 fremfor de solgte 10 Mærsk aktier til kurs 10.000. 500 styks versus 10. Rigere?





17 visninger0 kommentarer

Comments


bottom of page