Den markant opjusterede strukturelle beskæftigelse inkl. effekten af #StBededag betyder at frem mod 2030 er der nu et såkaldt Råderum på 64mia mod tidligere prognostiseret 48mia.
#ØMU-gælden udgjorde lave 30% af BNP ved udgangen af 2022. Ca. 7%-point lavere end i 2021.
MEN:
Det som #Finansministeren var for beskeden til at nævne var, at #Staten har høvlet ca. 200-250mia af restgælden udelukkende ved hjælp af 3%-point rentestigningen.
Den gevinst er nemlig ikke inkluderet i ØMU-gælden, som opgør gæld som hovedstol, antal stykker obligationer under forventning om et "hold-to-maturity" regnskab for gælden.
Opgøres gælden derimod efter princippet i den "Offentlige Nettogæld", som er den centrale i forhold til at vurdere Statens, virksomheders og husholdningers solvens, ser vi imidlertid denne voldsomme Kronegevinst for Staten. Naturligvis på bekostning af obligationsejere i fonde og i Pensionsordninger.
Ja, faktisk har rentestigningen alene høvlet hele Corona-gælden af, da Statens gæld har meget høj renterisiko og endda højere end den private husholdninger har i deres 30årige lavkuponlån. Ca. 10% gevinst for hver 1%-point rentestigning mod 8% hos private.
Grafen viser den reduktionen i Kroner for Statens gæld hvoraf langt det meste kommer fra een udstedelse, nemlig den tunge "Danske Stat 4,5% 2039", som har givet en gevinst siden 2020 på ca. 50mia.
Spørsmålet er så selvfølgelig om Staten jævnfør bankers og #Finansdanmark.dk anbefaling vælger at omlægge?
For ifølge det sidste 1,5års massive kampagne fra banker rettet mod boligejere i den PRIVATE sektor så SKAL man omlægge FOR at få kronegevinsten.
Dvs. i Statens tilfælde skal den nu ud at opkøbe dens obligationer for ca. 600-700mia nominelt/styk (med 30% DKK afkastgevinst) og udstede nye kurs100 obligationer med kupon=markedsrenten.
MEN det gør Staten ikke. Hvorfor ? Fordi der IKKE ER en gevinst der ikke var der før evt. omlægning. Kun enorme omkostninger ved emission af de nye obligationer.
Eksemplet her med Staten fortæller en trist trist historie i Finansdanmark (.dk). For hvorfor er bankers skarpe rådgivere og samfundsanalytikere gået efter "optimering" af privates gæld og ikke den offentlige gæld, når nu omlægningen er så åbenlys.
Jeg har nævnt det før, men jeg mener at bankerne har overtrådt #GodSkik og det kan være juridisk ansvarspådragende (Bemærk ikke fordi låntager i gennemsnit allerede har tabt 500.000 ved omlægningen)
Her klapper "god skik" loven, hvis:
1. Kunden har tolket rådgivningen SOM OM der var en DKK gevinst ved omlægning
2. Rådgiver har udtrykt større sandsynlighed for rentefald end det modsatte for at få omlægningen til at være profitabel i DKK på sigt
3. Kunden er overtalt til et 5-6% lån pga 'forsikring'. Svarer til at anbefale en Put Option på Vestas fordi kunden har gevinst på Vestas og er bange for at tabe den.
4. Rådgiver har lokket med forbrugsmuligheden ved at genoptage nyt lån under LTV.
T
Comments