top of page
Søg

TVEDE TALER ÆRLIGT UD OM AGM FONDEN - ELLER GØR HAN?

En tilsyneladende hudløs ærlig Lars Tvede forklarer i et interview den 24.04.22 til #Euroinvestor at han tog fejl. Interviewet på skrift bærer dog desværre stærkt præg af at være en købt Q/A hos Euroinvestor. Spørgsmål og svar er i hvert fald påfaldende ukontroversielle trods den omstændighed, at AGM fonden har leveret Europas dårligste hedgefond resultat og, at AGM har ligget i offentlig kommunikationskrig med deres investorer om AGM's skiftende benchmarksammenligninger og hæderligheden i mange af AGM's budskaber vedrørende Lars Tvede's egeninvestering eller mangel på samme. Interviewet var dog udelukkende rettet mod performance.

AGM Fondens resultat Afsættet i interviewet er den omdiskuterede performance på #AGM fonden siden opstart i maj 2021. 40% absolut afkasttab og ca. 48% relativt tab mod ISHARES MSCI WORLD med 17% i afkast. Havde investor valgt en passiv ETF i stedet for AGM var formuen således ca. 95% højere i dag. De EUR 125.00 (DKK 930.000) pr. bevis ville være EUR146.000 (DKK 1,08mill) i stedet for de nu altså EUR75.000 (DKK 558.000) Men, det foregår i 'interviewet' systematisk sådan her i besvarelsen af spørgsmål (Læs vedhæftet) “Jeg anerkender jeg tog fejl MEN MEN....” Forsvaret falder her tilbage på de russiske positioner AGM ikke anerkender 0-værdien af. AGM mener således, der er mere end DKK400mill i vente til den tålmodige private investor. Dermed et skjult og fair afkast på kun -15% siden opstart i stedet for de -40% i dag. Investor skal som sagt bare være tålmodig. Så forløses formuen ultimativt til “fair value”. Han og AGM glemmer bare at nævne een central ting: AGM har 0 indflydelse på hvornår de 2 AGM-underliggende ETF’er lukkes helt ned af ETF sponsorerne. Eg. Ishares. (Vi ved ikke hvilke) Alle ETF Rusland fonde er i venteposition, og klar til at sælge ud skulle muligheden byde sig eller simpelthen lukke og slukke for at stoppe administrationsbyrden. De index de Russiske ETF’er anvender er også annulleret. Der kan således komme drypvise udbyttebetalinger fra ETF fondene som er realiseret markant under "fair værdi". Hvis nogen udbytter overhovedet. Han og AGM foregiver altså at styre tålmodigheden og likvideringen. Men det gør de ikke. De har 0 indflydelse på ETF sponsorens tålmodighed. Og den kan være være kort jf. Ishares udmelding.




42 visninger
bottom of page