top of page
Søg

AKTIVE GLOBALE BÆREDYGTIGE INVESTERINGSFONDE I DANMARK

Meget har der været skrevet om grøn(t)vaskning i investeringsfonde.


Få har imidlertid talt om den helt store vaskning.


Nemlig Forvaltningsvaskningen siden 2019 hvor de første grønne fonde så lyset.


Prøv eksempelvis at kigge på Nordea's Bæredygtige Aktiefond herunder.


Tænker du så det er en fond som er,


A) Aktiv. Altså, kalibreret til løbende at MAXIMERE fondsafkast versus indexafkast.


B) Passiv. Altså, kalibreret til løbende at MINIMERE forskellen mellem fondsafkast og indexafkast. Tracking Error.


Den løbende daglige tracking error i denne fond (forskellen mellem fond og index), er det tætteste vi kommer i Danmark på en ETF. Det kræver et uhyre konsekvent setup at lægge sig så tæt på et internationalt indeks som MSCI World All Countries.


Det kan i praksis kun lade sig gøre hvis fonden er bygget til netop det, at skygge MSCI World AC. Dvs. forvaltningen foregår i virkeligheden i Backoffice og ikke i Frontoffice. Evt. med aktieswaps.



Vi ser samme billede i flere af de grønne fonde.


Hvorfor de danske forvaltere så konsekvent har valgt at overgive sig til benchmark på netop det grønne område kan der være forskellige forklaringer på. Uden jeg dog kender den rigtige.


1. Nyt område. Usikkert for forvaltere.

2. Aktivhed kan måles på valg af grønne selskaber fremfor relativt afkast.

3. Hård konkurrence om nyt potentielt stort marked. Ingen vil have dårlig start.


Men det er værd at holde øje med som investor. Nu er der gået 3-4 år og fondene løfter stadig ikke op i risiko. Tager væddemål. De fedter blot gebyrerne hjem og lader aktivhedenb være udmålt i valg af grønnere selskabder end i benchmark. Altså selskaber der kan slås op i en tabel og som ikke kræver traditionel forvaltningskompentence. Det står i tabellen som i virkelighden bare kunne være et af de mange officielle grønne/ESG/SRI benchmark for MSCI World.



8 visninger0 kommentarer

Comments


bottom of page