top of page
Søg

KAN STATER SYSTEMATISK LUKKE BANKBLØDNINGER UDEN OMKOSTNINGER?


Det er et kæmpespørgsmål at slå op.

Ikke desto mindre er det hvad alle bør og skal tænke i øjeblikket. Kan Staten med Centralbanker som indpiskere virkelig bare stoppe de store blødninger omkring hjertet som følge af rentekniven og samtidig forvente kroppen alligevel udånder i en stabil 2%-inflations fred og fordragelighed.


Det spørgsmål brugte Lagarde meget tid på at forholde sig til på sidste pressekonference og svaret var klart, JA.


Der er "ingen trade-off mellem finansiel redningskrands og inflationsambitionen inden for 3 år".


Samtidig gjorde hun det eksplicit klart, at ECB har afmonteret "regler" i styringen og overtaget den manuelle kontol baseret på indkomne data og ikke modelbaserede fancy beregninger af hvor renten skal være.

De to markante statements hænger sammen. For som det ses af chartet, som kompakt og 'firkantet', illusterer ECB's "regel" FØR pressekonferencen, så kan banker IKKE reddes uden omkostninger.



Hvad viser Chartet? Den viser inflationsimpulser for forskellige samfundsgrupper afhængig af renteniveau.

Grøn=Inflation, Rød=de-eller disinflation

Og, det er såmænd kernen i ECB's neo-keynesianske tilgang i pengepolitikken. En 'kumulativ' proces (evt over tid), hvor man i tilfældet med for høj inflation kan drukne grupper i samfundet een efter een i takt med rentestigning. Drukne på den måde at flere og flere grupper bliver ramt på deres smertegrænse i takt med de løbende marginale stigninger i renten.

Så helt konkret startede vi på -0,5% i ECB rente og som det ses er samtlige samfundsgrupper (sektorer, husholdninger) i grøn her...En stor fest hvor alle nyder godt af en lav rente i et samfund, hvor ECB egentlig mener renten burde være 5% (idag, ikke for 1 år siden).

Som det ses med trapperne, har forskellige H-grupper mindre og mindre rentefølsomhed derudaf (H0-H10). Dem yderst til venstre H0 eg. er de mest rentefølsomme, eg. massivt gearede hedgefonde, og yderst til højre virksomheder og husholdninger, der ikke mases før 10% i rente hvor alle dermed er druknet sandsynligvis i en stagflationsfælde.

Præcis ved 5% er der lige mange disinflationære impulser som inflationære impulser i samfundet. Eller dvs. for at være korrekt, netto er der præcis 2% inflation. Målet*.


ECB anvender en repræsentant H-gruppe, som i tilfældet her er gruppe H5, som netop balancerer på 5% rente. Ikke for kold ikke for varm. De 5% balancepunkt R* som det hedder kan altså fortolkes som en vægtet gennemsnitlig kritisk grænse for marginal (dis)-inflationsskabende aktivitet (udover/under de 2%).

NU kommer problemet:


1. De 5% var ikke 5% da ECB startede kampagnen, men måske 2% (H0-H1 in scope). De 2,5% var IKKE nok til at stoppe højinflationen så vi skal højere op.


Drukne flere grupper derudaf, H3, H4 skal også druknes. Indtil videre.

2. MEN nu viser det sig at enkelte banker fik kriller i kuglerne ved 3%. Det kunne så være et R* hvis man lod systemet tale alene. Det turde man ikke. Man spændte istedet et net ud, og derved blev de røde klodser grønne. Disinflationære impulser blev elimineret.

Logikken i ECB'S framework (før mødet) er altså også at når disse impulser fjernes kunstigt, så stiger alt andet lige den nye R*. Endnu flere grupper (uden for bankerne) skal nu druknes for at vi netto får 2%-inflationsimpulser.


Den nødvendige rente var i forvejen stigende med ECB renten nu kan vi forvente endnu højere rente. Ifølge logikken fra 25 års forskning der nu altså på mødet blev pillet noget ned. Markedet holder fest, men lader ECB og andre ikke banker stå for deres del af den disinflationære impuls, ender det her i stagflation.

Jeg tvivler på at man kan stoppe den store blødning uden også at stoppe alle de små......Så fortsætter inflationen på et væsentligt højere renteniveau.


T


22 visninger

Comentarios


bottom of page