Søg

SKAT: ETF ELLER SPARINDEX AKTIER

EKSEMPEL PÅ DEN NYE ETF SKATTEOMLÆGNING OVER 30 ÅR

Desværre er der stadig alt for ofte snak om skat på ETF'er versus danske investeringsprodukter på aktier.


Desværre. Hvorfor? Fordi det ofte fjerner fokus fra selve strategien, aktivklassen og omkostningerne.


Der var en årsag til, at SKAT i 2019 reklassificerede aktiebaserede ETF'er i Danmark og det var at åbne for konkurrencen med ETF'er udefra.


I casen nedenfor har jeg beregnet det årlige fondsafkast efter skat på en realisationsbeskattet (eg. Sparindex) og en lagerbeskattet fond (eg. ETF) for at sammenligne skattens betydning for de 2 produkter. På et "Frie Midler" depot.


Det kræver en masser antagelser for både markedet og investor som ses i den grå tabel.


Men, udover ÅOP som er forskellig med 0,5% på realisationsfonden og 0,25% på ETF fonden (lager), er det de samme antagelser i begge strategier. Der kunne lægges flere antagelser ind om renteudvikling også, som påvirker investors omkostninger ved at finansiere skatten i begge produkter.


Eftersom nettoafkast afhænger af både afkast og fremtidig volatilitet, skal man simulere med lidt komplicerede værktøjer for at finde resultatet for fondsafkast. Filen som understøtter dette findes i "FILER" på Facebook siden #aktivpassivfonde.


Som det ses af den blå tabel giver den realisationsbeskattede aktiefond, eg. Sparindeks Global, et nettoafkast p.a. på 5,27% mens den på ETF'en på globale aktier er 5,47% p.a..



Så den lille forskel til ETF'ens fordel kan stort set tilskrives ÅOP forskellen.


Med andre ord, SKAT har formået at ramme konkurrenceskiven godt, hvilket måske heller ikke er helt overraskende da SKAT naturligvis har regnet baglæns og tjekket.


Grafen er blot en 30 årig udvikling med eet sæt af afkast og risiko. Een stiudvikling ud af de 500 der danner gennemsnittet for de 2 nettoafkast ovenfor.

T

127 visninger

Seneste blogindlæg

Se alle